- Bliv klogere på et nyt fynsk intiativ, der vil inspirere danskerne til at tage større ejerskab over den teknologi de bruger
”Tech-giganterne har infiltreret vores samfund på en måde, som jeg finder decideret uhyggelig. Jeg forstår ikke, at vi finder os i det.”
Ordene kommer fra David Walther Birk Lauridsen.
Han er en af folkene bag et nyt initiativ, der har en mission om at inspirere danskerne - og især det danske civilsamfund og foreningsliv - til at droppe løsninger fra de store it-giganter og selv tage ejerskab over den teknologi, de anvender.
Initiativet hedder Teknologisk Arbejderkooperativ, og som navnet antyder, er det noget så eksotisk som et aktivistisk dansk it-kooperativ.
Stifterne tæller, udover David Walther Birk Lauridsen, også Johan Weltzin Kristensen og Peter Gry Jørgensen.
Kooperativet er inspireret af lignende initiativer i eksempelvis Rotterdam og Berlin. Den største og mest åbenlyse inspirationskilde er dog ærkedansk.
”Jeg vil egentlig helst sammenligne os med andelsbevægelsen, og jeg håber, at vi kan videreføre de tanker i en digital tidsalder. Som jeg ser det, deler vi rigtig meget DNA med både andelsbevægelsen og hele det danske foreningsliv,” siger David Walther Birk Lauridsen.
Andelstanken og kooperativer er dog langt fra ukendte fænomener i it-verdenen, hvor eksempelvis det tyske softwarehus Datev er et kooperativ.
Og med en omsætning omkring 10 milliarder kroner er det et af de største it-selskaber i vores naboland.
Men stifterne af Teknologisk Arbejderkooperativ drømmer ikke om at bygge et it-imperium som det tyske. De er i stedet drevet af en mission, der handler om kontrol og ejerskab over den teknologi, vi bruger.
Adresse i forsamlingshus
Computerworld møder David Walther Birk Lauridsen og Johan Weltzin Kristensen i et mødelokale i et kontorfællesskab i Svendborg.
Kooperativet har dog sin officielle adresse lidt herfra i et nedlagt mejeri, der nu fungerer som en slags forsamlingshus i landsbyen Øste Skerninge.
For at komme dertil skal du køre gennem fynske landeveje, der bugter sig gennem søer, bakker og marker, og pludselig – før vejen slår et sving – ligger det foran dig.
Udover at huse det fynske it-kooperativ bliver der også afholdt metal- og punkkoncerter, og på en opslagstavle ved døren hænger der “Free Palestine”-klistermærker.
Umiddelbart har det mere tilfælles med det hedengangne Ungdomshuset på Jagtvej i København end med den omkringliggende sydfynske bondeidyl.
I øjeblikket er bygningen dog med støtte fra Realdania-fonden ved at blive ombygget, og det er en del af årsagen til, at vi i dag sidder i et mødelokale i Svendborg.
Ned på græsrodsniveau
Når Computerworld er taget til Sydfyn, er det i håbet om, at vi ved at komme helt ned i græsrodsniveau kan blive klogere på noget meget større.
For på de danske direktionsgange, i bestyrelseslokalerne og i mødesalene i Bruxelles er der i øjeblikket særligt ét emne, der bliver diskuteret.
Det handler om vores afhængighed af amerikanske tech-giganter og Europas digitale autonomi.
Folk tvivler i stigende grad på, om vi kan stole på amerikanerne, og dermed også på landets tech-giganter, der tager vare på en stor del af vores data.
Størstedelen af det danske erhvervsliv har for længst blandet blod med giganterne. Men her hos det sydfynske kooperativ får vi et kig ind i en subkultur, hvor det fortsat er en dyd selv at have kontrollen over sin teknologi – og det er den, vi er taget på besøg hos i dag.
Da vi har sat os til rette i mødelokalet, forklarer Johan Weltzin Kristensen, at hans egen tilgang til teknologi er inspireret af den selvforsynende tv-vært og landmand Frank Erichsen også kendt som Bonderøven.
”Når vi bliver selvforsynende digitalt og bruger åbne platforme, opbygger vi også en større modstandskraft og sikrer os mod, at vi kan få revet tæppet væk under os,” siger han.
Opvokset med et anarkistisk net
David Walther Birk Lauridsen og Johan Weltzin Kristensen er, ligesom Computerworlds journalist, opvokset i en tid, hvor internettet var frit, grænseløst og anarkistisk. Det var et sted, hvor du tog kontrol i stedet for at afgive den.
Alt var gratis, musik blev kopieret frit på kryds og tværs, og der var ingen grænser for, hvad du kunne sige.
Men som de ser det, er en stor del af uskylden i dag forsvundet, og internettet har nu lukket sig om sig selv.
Det er sket i takt med, at internettet er blevet kommercialiseret, og dine data er flyttet fra din egen harddisk til lagerplads i skyen.
Ifølge Johan Weltzin Kristensen og David Walther Birk Lauridsen tog udviklingen for alvor fart i begyndelsen af 10’erne, hvor åbne kommunikationsprotokoller blev erstattet af sociale medier som Facebook og Twitter, mens streamingtjenester som Spotify kvalte mp3-bevægelsen.
”Når man taler om at surfe på internettet, kommer det jo et sted fra. Det var jo, fordi internettet var grænseløst og oceanisk,” siger Johan Weltzin Kristensen.
Det fynske kooperativ indskriver sig således også i en debat, der har raset i årtier. For lige siden nettets spæde begyndelse har det været et spørgsmål, om det skal forblive decentralt og anarkistisk. eller om det bevæger sig i en centraliseret retning, hvor det i højere grad er staten og storkapitalen, der udstikker spillereglerne.
”Jeg har aldrig brugt teknologien i sin færdigpakkede form, men har altid hacket den en lille smule. For mig handler det om, at vi både som individer og fællesskab skal have friheden til at få vores teknologi til at gøre, som vi ønsker – uden at vi skal underlægge os andre,” siger han.
På bordet foran Johan Weltzin Kristensen står også en næsten 15 år gammel Thinkpad-computer, som han fandt i en container og efterfølgende har installeret Linux på.
”Jeg havde ikke en Windows-cd og skulle have den til at virke, så jeg installerede Linux. Det var med til at åbne mine øjne for open source – at jeg pludselig fik en computer, som jeg kunne gøre med, hvad jeg ville. Det handlede egentlig ikke om ideologi, men var ren praktik. Men i dag kan jeg se, at det var de åbne teknologier og platforme, som har givet mig håbet tilbage,” siger han.
Vil starte bevægelse
Hos Teknologisk Arbejderkooperativ drømmer de om, at de blot er begyndelsen på en bølge, hvor lignende initiativer rundt omkring i Danmark hjælper og motiverer lokale fællesskaber til at tage aktiv stilling til, hvilke digitale løsninger de bruger. og dermed også hvilken teknologisk fremtid de bidrager til.
Kooperativet bygger således oven på en række lokale aktivistiske projekter, som stifterne også er involveret i.
Det drejer sig blandt andet om foreningen venner.network, der står bag en Mastodon-server, server-kollektivet ukrudt.net og e-mailkollektivet kollektiv.email.
Foreningerne drives fra servere, der ifølge hjemmesiden både er solcelledrevne og erklæret “feministiske” og på Ukrudt.nets hjemmeside opfordres der til at "hacke kapitalismen".
”Jeg vil gerne et digitalt samfund, hvor vi ikke er kunder eller forbrugere, men hvor vi har medbestemmelse og kollektivet ejer vores digitale infrastruktur,” siger David Walter Birk Lauridsen.
Det hele kan måske lyde lige lovligt langhåret. Især hvis man sidder som CIO i en større virksomhed eller offentlig organisation.
Men David Walther Birk Lauridsen og Johan Weltzin Kristensen understreger, at der findes en lang række helt konkrete ting, som alle uafhængigt af ideologi kan gøre, hvis de ikke ønsker at overlade vores digitale skæbne i hænderne på big tech.
Eksempelvis kan man bruge Linux og andre open source-løsninger, som mange tyske myndigheder gør; man kan vælge on-premise i stedet for cloud, og sidst men ikke mindst kan man bruge decentrale sociale medier, der ligesom det Twitter-lignende Mastodon og det Instagram-lignende PixelFeed er en del af det såkaldte Fediverse.
”En af mine kæpheste er, at vi ikke mangler teknologien. Den gør det rent faktisk muligt for os at drive et digitalt samfund, uden at vi skal sælge vores data til big tech,” siger David Walther Birk Lauridsen.
Kooperativets kunder skal blandt andet hentes hos lokale virksomheder og foreninger, og de to stiftere har også en meget klar opfordring til især det danske civilsamfund.
Ligesom dansk erhvervsliv har foreningslivet også gjort sig alt for afhængigt af tech-giganternes luner, mener de to stiftere af kooperativet. Det er eksempelvis ikke et særsyn rundt omkring i Danmark, at folk bliver nødt til at beholde deres Facebook-konto, hvis de fortsat vil være up to date med udviklingen i deres boligforening eller arrangere samkørsel med forældrene i deres børns sportsklub.
På samme måde bruger mange offentlige myndigheder stadigvæk sociale platforme fra it-giganterne til deres borgerrettede kommunikation, og offentlige it-løsninger bliver bygget på amerikanske cloud-løsninger.
Noget, der ifølge David Walter Birk Lauridsen på mange måder er et paradoks.
”For sagen er jo, at det er virksomheder, der drives efter nogle helt andre værdier – som står i modsætning til dem, som hersker i vores fællesskaber og civilsamfund,” siger han.
Han slutter derfor også af med et opråb til især det danske foreningsliv. For helt centralt i hans teknologisyn er, at forandringer bør komme nedefra.
”Vores budskab til civilsamfundet er, at vi fortsat har et valg og ikke behøver at anvende løsninger fra big tech,” siger han.
